Åbent efter aftale. Gubsøtoften 80, 8600 Silkeborg

Vi inviterer indenfor i vores udstillingshus, der er bygget efter LCA reglementet om bæredygtighed. Arkitekten skulle tilpasse huset  en udfordrende grund med en markant skråning, der giver en skøn udsigt over det kuperede landskab mod nord.

Huset, der er 169 kvadratmeter med tilhørende carport og skur, rummer blandt andet to børneværelser og badeværelse, forældreafdeling med soveværelse, walk-in-closet og badeværelse samt kontor, stort køkken-alrum og stue.

Til den klassiske Funkis arkitektur, der er kendetegnet ved stramme, minimalistiske linjer, har vi valgt en bæredygtig facadebeklædning i skærmtegl
Materialer til gulv, loft og køkken indeklimacertificeret ligesom malingen, der er brugt i byggeriet, er Svanemærket. Det minimerer afgasning og indhold af problematiske stoffer, og solcelleanlægget fuldende husets grønne profil.

Børneafdelingen er indrettet med en overdækket entre med garderobe, bryggers med udgang til den integrerede carport. Endvidere 2 rummelige børneværelser og et skønt badeværelse. 4 trin følger dig ned i køkken-alrummet hvor huset sig virkeligt op, med en imponerede loftshøjde på mere end 330 cm.

Centralt i køkkenet er alkoven placeret, hvilken er i ”høj kurs” hos børnefamilien – det er den perfekte plads til husets mindste når mor og far kokkererer. Fra køkkenet er der også en ”skjult” indgang til stort depotrum.

Forældreafdelingen er med godt kontor, soveværelse med direkte adgang til badeværelse og WIC. I WIC er der endvidere etableret trappestige et ”kuffert” rum, hvilket giver god opbevaringsplads til julepynt, vintertøj m.v.

Vi arbejder med det gode indeklima ved at have de store vinduespartier mod nord, hvilket kombineret med ventilationsanlægget og de fjernbetjente ovenlysvinduer og høje vindue i stue, resulterer i et indeklima der ikke overopheder.

De naturskønne omgivelser trækkes ind i boligen via store vinduespartier. Udgangen til den store træterrasse sikre sammenhæng mellem ude- og indeliv ligesom dennes placering sikrer, at man kan nyde den sidste aftensol samtidig med, at udsigten nydes.

Afstande

Indkøb

1.000 m

Skole

1.000 m

Stisystem

50 m

Off. transport

100 m

Motorvej

1.500 m

Silkeborg

30 km

Aarhus V

11 km

OBS! – Tegninger og illustrationer kan være vist med tilvalg.