26 attraktive byggegrunde ved Silkeborg
Interessen for at bo i Silkeborg er stor, og kommunen vokser hvert år med omkring 1.000 nye borgere. Derfor udvikler Silkeborg kommune nu en ny bydel i området Eriksborg mellem Gødvad og Grauballe nordøst for Silkeborg. Bydelen bliver en del af svaret på den stigende efterspørgsel på boliger – tæt på by, natur og fælleskaber. Eriksborg bliver hjem for omkring 7000 borgere og bydelen bliver et nyt regionalt omdrejningspunkt i tæt samhørighed med Gødvad og Grauballe. De første byggegrunde med attraktiv placering er byggemodnet og sættes til salg igennem DinBOLI fra d. 22. maj 2026 , så familier kan sikre sig mulighed for at blive en del af den nye bydel Eriksborg og samtidig realisere deres byggedrøm.
Natur, bæredygtighed og fællesskab er nøgleord. Bydelen planlægges, så der maksimalt er fem hundrede meter til et grønt område, og der afsættes plads til et større skovrejsningsområde, der skal give let adgang til rekreative oplevelser. Samtidig bliver regnvand en synlig del af landskabet, hvor vandhåndtering og klimasikring også bidrager til naturkvaliteter og opholdsrum.
En vigtig del af planen er et nyt bydelscenter med plads til blandt andet skole, dagtilbud, plejecenter, aktivitetsarealer og dagligvarebutikker – det, der skal til for at skabe en levende bydel tæt på hverdagen.Udviklingen sker i flere etaper, så bydelen vokser sammenhængende indefra og ud – og med respekt for stedets særlige kvaliteter. Derfor er der byggepligt på samtlige af de 26 grunde, DinBOLI sætter til salg, så området bliver til et rigtigt kvarter med liv og nye naboer.
Har du spørgsmål til dit byggeprojekt, er du velkommen til at kontakte en af vores erfarne byggerådgivere

JENS HVITVED KNUDSEN
Byggerådgiver
jh@dinboli.dk
Tlf. 93 40 62 33

ALLAN NIELSEN
Byggerådgiver
an@dinboli.dk
Tlf. 71 96 99 85

Nikolaj Kirsch
Byggerådgiver
nkk@dinboli.dk
Tlf. 53 73 73 37
NYHEDER
DinBOLI indgar samarbejde med Camilla Rudnicki Studio
DinBOLI A/S har købt 59 byggeretter i Stjær – årets landsby 2021
Samarbejdsaftale med NODO Arkitekter

ÅBENT HUS
Besøg vores udstillingshus
Katalog
Klik på pilene og gå på opdagelse i vores katalog
